William Brændstrup
Jeg er en 24 årig ung mand, der elsker at tage billeder!

Jeg er selvlært fotograf, men har flere års erfaringer med alt fra bryllupsbilleder til diskoteksbilleder. 
Min stil er autentisk, afslappet og personlig. Det betyder at jeg vil gøre hvad jeg kan for at fange de ægte smil og udtryk på mine billeder, fremfor at tage opstillede og poserede billeder. 
Det betyder også at når jeg fotograferer til bryllup, vil jeg fotografere jeres store dag, præcist som den er, med hvert et lille smil og grin som kommer undervejs. 
Det er vigtigt for mig at billederne er personlige, og at I kan genkende jer selv heri, og samtidig tror jeg på, at der er bedre måder at få folk til at smile end at stille alle op på række og sige "appelsin". Derfor er der også stor sandsynlighed for at I bliver udsat for små lege og dårlige jokes undervejs... Så er I advaret! 

Ved siden af mit arbejde som fotograf, bor jeg i Aalborg, hvor jeg er ved at tage en kandidat i Samfundsfag på Aalborg Universitet. Den vil jeg bruge til at blive gymnasielærer i samfundsfag og mediefag. 
Fotografi har altid været vigtigt for mig. Det startede i det helt små med min kameratelefon som jeg brugte flittigt, hvor jeg forsøgte at lære og forstå teknikken bag. Senere blev jeg konfirmeret og købte mit første spejlrefleks og siden har det taget fart. Jeg har siden 2015 arbejdet som fotograf ved siden af mit studie, hvor jeg primært fotograferer bryllupper og familieportrætter, men jeg har også arbejdet en del med nattelivsbilleder samt content-creation og indhold til sociale medier (både fotos og video).